Med en "fanden i voldskhed" og en enestående sans for tiden, leverer Pabi endog meget tankevækkende kunst. Kunst i flere dimensioner, med historie, nerve og sjæl. Værker i serien "fucking fladskærm" fandt jeg for ca. 1 år siden og har sammen med Pabi udviklet nye tanker og visioner. Pabi gi´r den i den grad gas - med sikker hånd og en usandsynlig krøllet hjerne vrider han os ind i en verden af oplevelser.

I marts md. fremstilles 2 værker, der kan ses på Galleri Draupners påskeudstilling.......

"At rejse ud som kunstner er som at skifte skole. Blive den nye dreng i klassen, altså blive set af gallerier, kritikere og købere med andre briller.

Kunst er en personlig historie. Ved at flytte sig kan man løserive sig fra den rolle man har skabt og skrive videre på nye kapitler i sin mission som kunstner. Fortælle historien på en ny måde, til et nyt publikum.

Redaktøren for "Fucking Good Art" Robert Hamellijnck, spurgte mig hvorfor så mange danske kunstnere rejser til Berlin. Min umiddelbare forklaring var, at Berlin har det, København har mistet. Det umoderniserede, det upolerede og det unormaliserede... Derved er byen blevet et kunstmekka i alle dets afskygninger. Her er plads til enhver smag, også den dårlige. Berlin er et legende og farverigt barn med en spoleret fortid. Ligesom i et maleri er det kontrasterne, der giver dybde, og det har Berlin. Endnu!" 

- Pabi