Kunstneren Carl-Henning Pedersen Se Carl-Henning Pedersens værker under: CHP galleri
Carl-Henning Pedersen blev med sine 90 år ikke blot én af Danmarks længstlevende kunstnere - han er også én af landets største maleriske begavelser. I knap syvårtier har han med usvækket energi skabt det ene kunstværk efter det andet - og der var intet der tydede på, at han havde tænkt sig at holde op. Tværtimod. Undrer man sig over, hvad der driver værket, kan det med kunstnerens egne ord sammenfattes som "glæden ved at sætte en farve ved siden af en anden farve". En glæde han bevarede gennem alle årene, og den stråler os stadig i møde fra de mange billeder, der let og ubesværet skabtes fra hans hånd. Carl-Henning Pedersen er ikke uden grund blevet karakteriseret som eventyrets maler, hans billedverden er befolket med væsener, der synes at være af en anden verden - magiske og fortryllende. De svævende figurer og den blå farveskala er blevet hans varemærke og det karakteristiske ekspressive, fabulerende og poetiske billedsprog er kendt og elsket af et stort publikum.
Carl-Henning Pedersen var medstifter af Cobra, og en af de helt "tunge drenge i klassen". Hans udstillinger og produktion gennem godt 70 år spænder over hele verden og han anses for af være et af de største navne i Skandinavien i nyere tid.
På Galleri Draupner har vi også Carl-Henning Pedersen repræsenteret, samt fra tid til anden flere andre kunstnere fra samme skuffe som Jorn og Herup. Se eksempler på Carl-Henning Pedersens værker under CHP Galleri og kig ind på draupner og se hvad vi har på lager pt. Læs også artiklen fra Berlinske tidende samme sted.
Galleri Draupner har aktuelt 2 malerier til salg af Carl-Henning Pedersen. |