Historien bag Fregatten Jylland Danmark er en af verdens førende søfarts nationer – skibsbygning er en markant del af vores kulturarv. Fregatten Jylland er ubetinget kronen på værket, når vi taler om skibsbygning - nationens stolthed og kendes i dag, af flere danskere end kongeskibet ! Fregatten Jylland stod færdigbygget 20 november 1860. Det tog 80 skibstømrer 4 år at bygge skibets skrog og yderligere 2 år at klargøre skibet. Fregatten blev udstyret med 44 kanoner og havde en samlet vægt på 2450 tons. Besætning var på godt 400 mand. 
Reservejøjtnant fra besætningen ved slaget om Helgoland 9-5-1864 Der blev anvendt over 1600 gl. egetræer til bygningen af verdens længste træskib. De ældste af disse træer var ca. 300 år gl. og dermed plantet ca. år 1560. I år 1560 var det første gang agurken kommer til Danmark og kartoflen kom til Spanien. I Danmark betalte vi med speciedalere og brilledukater. Hekseafbrændinger var på sit højeste. Det eneste der ”beskyttede” heksene var jyske lov fra 1241. Jyske lov gælder og anvendes på flere områder den dag i dag!!! (dog ikke til det med heksene !). I 1864 – den 9 maj… deltog Fregatten Jylland sammen med de 2 mindre fregatter ”Niels Juel” og ”Sjælland” i slaget ved Helgoland. Den østrigske nordsøflåde blev på 2 timer skudt i sænk. Fregatten Jylland stod primært for den danske sejr på søen i 1864. I 1874 blev fregatten Jylland ombygget til kongeskib og har sejlet det meste af jorden rundt, bla. med flere togter til Dansk Vestindien, Island og middelhavet. Endelig i 1908 udgik fregatten Jylland af flåden. ”Æbleskroget” som det blev døbt i folkemunde, endte i 1960 i Ebeltoft efter en lang og omtumlet tilværelse. Landsindsamlingen til restaureringen startede i 1983 og den samlede pengemængde er i dag på over ¼ mia. kroner. Fregatøl alene har bidraget med over kr. 500.000.- det ved blot 10 øre pr. fl. Største bidragsyder er Hr. Møller (ham med operaen) med godt kr. 60 mio. Efterfølgende har arbejdsmarkedets feriefond doneret i alt kr. 56 mio. Bla. til at holde 22 mand i gang i 5 år, samt bygge et efterfølgende værft på området. I 1989 startede den gennemgribende restaurering af ”Jylland” og over 60% af træet er siden udskiftet, svarende til godt 1500 tons. Af det stod 3 tons tilbage, som institutionen Fregatten Jylland skulle sælge. Træet blev i 2001 opkøbt af en tysker, der ville lave møbler af træet. Ingen fandt imidlertid denne anvendelse for brugbar, hvorefter træet henlå i en garage til 2003 - hvor jeg mødte tyskeren og købte træet.
Blot 2 mdr. efter var jeg i gang med at fremstille en serie unikke lysestager af træet. Min idé og vision var, at genskabe historien med "ild i skibet" men under fredelige og hyggelige former. Fregatten Jylland var min barndoms største legeplads og jeg kendte bogstavelig talt skibet ud og ind.
I 2004 købte jeg yderligere det særlige træ, som museet bag Fregatten Jylland selv havde i deres eget museum. Jeg har siden fremstillet min version af dette enestående, unikke og historiske træ. Fra 2005 på Galleri Draupner i Skanderborg, og Galleri Nyhavn 18 i København kan disse originale stager nu købes. Kun på træ og stager forsynet med Galleri Draupners garantimærke giver vi garanti for, at der er tale om originalt træ fra Fregatten Jylland. Galleri Draupner har tilbudt institutionen Fregatten Jylland, Kr. 175.000.- i støtte til renovering og vedligeholdelse af skibet. 
Fregatten Jylland i roligt farvand Se arbejdet med træet: HER
Eller kig ind til Galleri Draupner og oplev træet !! |